|
-Alt sammen problemer, som i yderste konsekvens kan blive "livstruende" for hunden eller katten. En undersøgelse foretaget på et stort antal dyreklinikker og dyrehospitaler i Danmark viser, at adfærdsproblemer er den næsthyppigste årsag til aflivning af hunde. Knapt en fjerdedel af alle hunde som aflives, må lade livet som følge af et adfærdsproblem. Derfor er der al mulig grund til at søge hjælp, så snart det erkendes, at der kunne være et problem med hunden eller katten. Når dyrlægen kontaktes, vil man blive bedt om en udførlig beskrivelse af adfærdsproblemet, og der vil sandsynligvis blive udleveret et spørgeskema, som skal udfyldes. Dyrlægen vil indledningsvis foretage en klinisk undersøgelse af dyret for at udelukke en eventuel fysisk årsag til adfærdsproblemet. Hunden, der knurrer kunne f.eks. have smerter som følge af en knoglelidelse eller katten, som er urenlig kunne have en urinvejsinfektion. Den kliniske undersøgelse og observationer af dyrets adfærd i klinikken (evt. i hjemmet) vil i kombination med ejerens detaljerede oplysninger give dyrlægen mulighed for at kortlægge adfærdsproblemet og stille en korrekt diagnose. Når diagnosen er stillet kan en behandling iværksættes og den vil i de fleste tilfælde bestå i forskellige former for
adfærdstræning, som ejeren kan foretage derhjemme. Dyrlægen har også mulighed for at ordinere receptpligtig
medicinsk behandling i kombination med adfærdstræningen.
|